Bacalar

Søndag 24/2

Igår skulle vi hentes på hostel af de to nye busser kl. 10, men det var ret meget 'mexican time', for de kom først kl. 12. Efter en halv times kørsel var vi ved Mexicos største lagoon, hvor vi skulle campere. Hostel er ikke noget særligt, og så er der bare en stor græsplæne, hvor man kan slå telt op lige ned til vandet. 

Eftermiddagen tilbragte vi på badebroen og i vandet, og til aften havde Hernan og vores nye chauffør lavet lækker grillmad til os over bål. Vi havde en rigtig hyggelig aften :-)

Idag vågnede vi rimelig tidligt, fordi det nærmest ikke var til at trække vejret i teltet. Jeg har nok aldrig sovet så dårligt før.. Har været vågen sådan hver time hele natten, fordi der har været mærkelige lyde, man lå dårligt, nogle larmede og andre skubbede. Det var en helt befrielse at stå op imorges, og det bedste af det hele er, at vi skal sove i telt et andet sted idag. 

Her til formiddag har vi ligget og solet nede ved lagoonen og bare hygget..

Mandag 25/2

Efter frokost igår kørte vi videre til en lille by, hvor vi hver især fik udleveret pandelamper, hjelme og en mountainbike. Lidt før solen gik ned, kørte vi et stykke ud i junglen til en grotte, hvor vi skulle se slanger. Min største frygt... Vi blev udstyret med masker og gummihandsker pga. ammoniakken i flagermusenes efterladenskaber, og så begav vi os derned af. Jeg havde gjort det klart for Hernan, at jeg ikke skulle se de slanger der, for det ville jeg bare ikke kunne. Den første del af grotten, var dog et stort rum, hvor alle gik med, og allerede da vi kom til indgangen, var der bare sort af flagermus! Inde i grotten fløj de også vildt omkring, og ud fra de to gange der var. Det var vist blevet målt til, at der ved solnedgang kom 600 flagermus ud i sekundet. Det er altså ret mange, kan jeg hilse og sige. Vores guide gik først ind i den første lille gang, men kom ud 5 min. efter og sagde, at der ikke var noget at se. Ved den anden gang kom han dog hurtigt ud og sagde, at han havde set en, og mens vi havde stået dernede, havde jeg efterhånden samlet mod til mig og gik med ind. Signe var en af de første og fik sådan sagt ned til mig, at den slange der altså var rimelig stor, hvorefter jeg ret hurtigt fik ombestemt mig. En af drengene var bag mig og skulle heller ikke nyde noget så. Lige der besluttede jeg mig bare for at jeg fandme ikke var nogen tøsedreng og kravlede ind igen. Jeg så den meget hurtigt hænge derop i loftet og være sindsygt ulækker og klam, og så var jeg ellers meget hurtigt ude igen med en høj puls og meget rystende ben. Ad og føj, men jeg gjorde det, selvom jeg allerede hjemmefra havde besluttet at det skulle jeg bare ikke!

Da alle syntes, de havde været nok på slangejagt (er sikker på at Signe har meget mere at fortælle), cyklede vi nogle kilometer ud gennem junglen i total mørke, på en snoet sti fyldt med store sten og i høj fart. Det var ret vildt fordi man ikke kunne se særlig langt frem, men det var fandme sjovt bare at ræse derud af. Ude af junglen blev vi mødt af et bål og to store platforme, på et åbent område lige ned til vandet. Vi spiste aftensmad, og så var det ellers bare at få kanoerne i vandet og sætte krokodillejagten igang. Maja, Nina og jeg sejlede med en af de garvede fyre og så ti krokodillers øjne og fire sådan tæt på. Det fungerede sådan, at vi sejlede ud, og så tændte han sin kæmpe lygte for at få øje på deres øjne der lyste i mørket. De fleste blev væk, når vi kom for tæt på, men vi så en lidt lille tæt på land, så så vi to babyer også ved land og en forholdsvis stor ude i vandet der lå i overfladen, så man kunne se hele længden. Det var ret sejt!

Tilbage på land begyndte de andre at slå telte op, mens Simone, Ane, Cecilie og jeg fik den gode ide at sove under åben himmel. Platformene var ikke rigtig i sikker nok højde for diverse dyr, så vi kravlede op på taget af vores Van, og lå der og sov under en hel stjerneklar nattehimmel og med fuldmåne. Det får man nok ikke lige prøvet igen ;-)

Imorges vågnede alle mand tidligt, og så var det ellers bare at få pakket tingene, op på cyklerne og tilbage med dem, hvor vi startede. Vi nåede dog lige at se solopgangen fra vores udsigtspunkt. Det føltes lidt som om det tog dobbelt så lang tid at cykle, nu hvor det var lyst, og man rent faktisk kunne se hvor man cyklede.

Tilbage i bilerne gik turen mod Tulum, hvor vi skal tilbringe de næste dage. 

//Nicoline