Tulum

Mandag 25/2

Da vi ankom til Tulum og til vores hostel, fandt alle deres snorkeludstyr frem, hvorefter turen gik ned mod en strand nær Tulum. Da vi ankom på stranden, var det meningen, at vi skulle ud og svømme med havskildpadder, men da der var rødt flag oppe på stranden, kunne det desværre ikke lade sig gøre pga. for meget vind. Så var der i stedet tid til at bade og sole lidt :-) Anja skulle rejse hjem  dagen efter, så derfor stod den på lækker aftensmad ude i byen og derefter ellers på hovedet i en dejlig blød sengen, efter et par dage i telt. 

Tirsdag 26/2

Idag stod den på cykeltur ud til en lækker strand og nogle maya-ruiner, ca 5 km væk fra Tulum. Cykelturen var okay, men alle var utroligt svedige bagefter, da vi havde suset afsted i bagende sol. Da vi ankom til maya-ruinerne fik vi en rundtur af en guide i ca en halv times tid, hvorefter vi cyklede ned til den lækreste strand! Alle styrtede ned i vandet da vi ankom, fordi det var så 
varmt. Efter lidt tid gik vi op på en strand-restaurant, hvor vi fik det lækreste mad. Da alle havde fået deres mad kom der en stor sort sky og vi nåede kun lige at spise færdig før det styrtede ned. Da det alligevel regnede, tænkte vi at vi lige så godt kunne gå i vandet, så det gjorde vi. Ude i vandet snakkede vi med nogle lidt kiksede argentinske fyre, som åbenbart syntes at det var meget sjovt at vi var så mange piger, og vi fik selvfølgelig et par øl af dem. Da regnen var stoppet, cyklede vi tilbage til hostlet, hvor drengene lavede spaghetti cabonara til os. Senere på aftenen skulle vi i byen, så vi sad og hyggede lidt på hostlet først, hvor vi sad med nogle svenske drenge som også boede der. Vi alle endte i byen sammen, hvor den stod på gratis piña coladas, og dans på det ikke-eksisterende dansegulv. Så det var både en mega god dag og aften. 

Ruiner

Vi racer så meget på de cykler der. Altid forrest!

Ved maya-ruinerne

Der var ret mange på stranden, der synes at det her var værd at fotografere

Vi keder os aldrig her!

Frokost med en helt okay location

//Signe 

Onsdag 27/3

Idag vågnede vi alle og var hårdt ramt efter gårsdagens begivenheder. Efter blot tre timers søvn var det ikke ligefrem en to timers kajak-tur, der lokkede, men afsted kom vi. Vi sejlede i en flot lagoone, hvor der også var krokodillerne, men det var lidt som om, de ikke var så interesserede i at snakke med 15 overtrætte tømmermændsramte danskere... Heldigvis er Hernan super cool og griner bare af os, når vi har ondt af os selv. På vej ind igen mødte vi Greta, vores gamle guide, der var ude med et hold turister. Det var super hyggeligt at se hende igen, og hun bliver altid så begejstret, og synes bare vi er de bedste.

Efter frokost på Subway gik turen ud til en lidt mindre cenote, der lå lidt ude i junglen. Det var rigtig flot, og der var så mange fisk i vandet. Også de der doktorfisk, der spiser de døde hudceller, men det skulle jeg nu ikke nyde noget af. Vi hoppede i stedet fra klipperne og lavede sjove ting, mens der blev taget billeder. Jeg skulle lave et hovedspring lidt højt oppe fra, hvilket ikke viste sig at være den bedste idé. Jeg fik et ordentligt smæld i ryggen, da jeg ramte vandet, og var godt nok ikke meget værd efterfølgende. Av for den... Men det blev et smadder flot billede og Signe er blevet ret sej til at hoppe i vandet også :-) Da vi kom hjem fik jeg hurtigt slugt noget smertestillende og tilbragte resten af dagen i ro. Alle var nu ret så trætte, så der var tidligt stille på værelserne.

Marianne og Signe

Cenoten

Nicoline og Niels på udspringet

Torsdag 28/2

Idag gjorde vi et andet forsøg på at komme ud og snorkle med havskildpadder, og denne gang var der grønt flag. Vi svømmede 2-300 meter ud fra stranden, hvor der lå et rev og hvor vi både så fisk, rokker og havskildpadder. Revet var 800 km langt og vist nok mexicos største. 

Da os på første hold var oppe igen, var vejret blevet ret dårligt, så vi kørte tilbage til hostel og spiste frokost indtil regnen var ovre. Resten af dagen slappede vi af og var en tur oppe i byen og shoppe de sidste ting. Ryggen har det stadig ikke tip top, men Signe bader den lystigt i tiger balsam og i forhold til igår kommer jeg fint rundt omkring på ipren og panodil. 

//Nico

Bacalar

Søndag 24/2

Igår skulle vi hentes på hostel af de to nye busser kl. 10, men det var ret meget 'mexican time', for de kom først kl. 12. Efter en halv times kørsel var vi ved Mexicos største lagoon, hvor vi skulle campere. Hostel er ikke noget særligt, og så er der bare en stor græsplæne, hvor man kan slå telt op lige ned til vandet. 

Eftermiddagen tilbragte vi på badebroen og i vandet, og til aften havde Hernan og vores nye chauffør lavet lækker grillmad til os over bål. Vi havde en rigtig hyggelig aften :-)

Idag vågnede vi rimelig tidligt, fordi det nærmest ikke var til at trække vejret i teltet. Jeg har nok aldrig sovet så dårligt før.. Har været vågen sådan hver time hele natten, fordi der har været mærkelige lyde, man lå dårligt, nogle larmede og andre skubbede. Det var en helt befrielse at stå op imorges, og det bedste af det hele er, at vi skal sove i telt et andet sted idag. 

Her til formiddag har vi ligget og solet nede ved lagoonen og bare hygget..

Mandag 25/2

Efter frokost igår kørte vi videre til en lille by, hvor vi hver især fik udleveret pandelamper, hjelme og en mountainbike. Lidt før solen gik ned, kørte vi et stykke ud i junglen til en grotte, hvor vi skulle se slanger. Min største frygt... Vi blev udstyret med masker og gummihandsker pga. ammoniakken i flagermusenes efterladenskaber, og så begav vi os derned af. Jeg havde gjort det klart for Hernan, at jeg ikke skulle se de slanger der, for det ville jeg bare ikke kunne. Den første del af grotten, var dog et stort rum, hvor alle gik med, og allerede da vi kom til indgangen, var der bare sort af flagermus! Inde i grotten fløj de også vildt omkring, og ud fra de to gange der var. Det var vist blevet målt til, at der ved solnedgang kom 600 flagermus ud i sekundet. Det er altså ret mange, kan jeg hilse og sige. Vores guide gik først ind i den første lille gang, men kom ud 5 min. efter og sagde, at der ikke var noget at se. Ved den anden gang kom han dog hurtigt ud og sagde, at han havde set en, og mens vi havde stået dernede, havde jeg efterhånden samlet mod til mig og gik med ind. Signe var en af de første og fik sådan sagt ned til mig, at den slange der altså var rimelig stor, hvorefter jeg ret hurtigt fik ombestemt mig. En af drengene var bag mig og skulle heller ikke nyde noget så. Lige der besluttede jeg mig bare for at jeg fandme ikke var nogen tøsedreng og kravlede ind igen. Jeg så den meget hurtigt hænge derop i loftet og være sindsygt ulækker og klam, og så var jeg ellers meget hurtigt ude igen med en høj puls og meget rystende ben. Ad og føj, men jeg gjorde det, selvom jeg allerede hjemmefra havde besluttet at det skulle jeg bare ikke!

Da alle syntes, de havde været nok på slangejagt (er sikker på at Signe har meget mere at fortælle), cyklede vi nogle kilometer ud gennem junglen i total mørke, på en snoet sti fyldt med store sten og i høj fart. Det var ret vildt fordi man ikke kunne se særlig langt frem, men det var fandme sjovt bare at ræse derud af. Ude af junglen blev vi mødt af et bål og to store platforme, på et åbent område lige ned til vandet. Vi spiste aftensmad, og så var det ellers bare at få kanoerne i vandet og sætte krokodillejagten igang. Maja, Nina og jeg sejlede med en af de garvede fyre og så ti krokodillers øjne og fire sådan tæt på. Det fungerede sådan, at vi sejlede ud, og så tændte han sin kæmpe lygte for at få øje på deres øjne der lyste i mørket. De fleste blev væk, når vi kom for tæt på, men vi så en lidt lille tæt på land, så så vi to babyer også ved land og en forholdsvis stor ude i vandet der lå i overfladen, så man kunne se hele længden. Det var ret sejt!

Tilbage på land begyndte de andre at slå telte op, mens Simone, Ane, Cecilie og jeg fik den gode ide at sove under åben himmel. Platformene var ikke rigtig i sikker nok højde for diverse dyr, så vi kravlede op på taget af vores Van, og lå der og sov under en hel stjerneklar nattehimmel og med fuldmåne. Det får man nok ikke lige prøvet igen ;-)

Imorges vågnede alle mand tidligt, og så var det ellers bare at få pakket tingene, op på cyklerne og tilbage med dem, hvor vi startede. Vi nåede dog lige at se solopgangen fra vores udsigtspunkt. Det føltes lidt som om det tog dobbelt så lang tid at cykle, nu hvor det var lyst, og man rent faktisk kunne se hvor man cyklede.

Tilbage i bilerne gik turen mod Tulum, hvor vi skal tilbringe de næste dage. 

//Nicoline

Chetumal

Fredag 22/2

Igår forlod vi Belize for atter at vende tilbage til Mexico. Taskerne var heldigvis kommet på taget, hvilket gav noget mere plads i bilen. Som før gjorde vi både holdt på vej ud af Belize og ind i Mexico og fik stemplet pas osv. På vej ind i Mexico skulle bilen have rødt eller grønt lys, for at se om vi skulle tjekkes eller ej. Vi fik grønt (wuhu!), men skulle så tjekkes alligevel.... Så alle mand ud, store og små tasker ned og så var det ellers bare at line op og trykke på en knap, der også skulle lys grøn eller rød, for at se om tasken skulle tjekkes igennem. Meget besværligt, men alle kom igennem med alle deres ting. 

Næste stop var tax free zone, som var virkelig stort. Når det så er sagt, har jeg aldrig set så meget ragelse på et sted! Det var alle de dyre mærker, og så var det så alt sammen fra Kina. Vi blev lidt skuffede..

Vi bor nu i Chetumal, på et fint hostel med pool og en stor tagterrasse. Idag var fridag, eller hangover day, som Hernan kalder det, hvilket betød vi skulle en tur i byen igår. Vi drak lidt på hostel inden og tog så på en bar og derefter diskotek. Der er ikke særlig mange turister her i byen, så det var os og ellers bare mexicanere. Vi havde en rigtig sjov aften, fik danset en hel masse og havde dance battle med nogle lokale. Hjemme igen lavede vi toast som natmad inden vi ramte sengen. 

Idag har vi slappet af og solet her til formiddag. Efter frokost tog vi ud til et shopping center og fik et par timer til at gå, inden vi tog hjem og fik en lur til en film. Her til aften har vi plejet tømmermænd og spist pizza og vandmelon. Nu skal der pakkes for imorgen går turen videre igen :-)

//Nicoline

Barsons Creek

Onsdag d 20/2

Lige som vi troede, at det ikke kunne blive værre ang. bus, blev vi igår hentet op af en bus, der ingen ramme havde på taget til tasker og med bare 13 sæder til 16 mennesker. Så kunne i nok se hvor hyggeligt, det var at få pakket alle vores ting ind i bilen og sidde ovenpå taskerne osv. Heldigvis  gik der kun nogle timer med pauser ind imellem før vi var fremme på den ranch i junglen, hvor vi skal bo de næste dage. Det er en familie fra Texas, der har den og her er vældig hyggeligt. Efter ankomst igår skulle vi ud og ro i kano i en grotte. Det var også en grotte der blev fundet af mayaerne engang, og som blev brugt til at ofre ting i, og så troede de at man blev velsignet, når dråberne oppe fra ramte en. Vi så et kranie fra dengang, og så blev vi ellers velsignet en hel masse. 

På vej hjem rundede vi den lokale bar, og det var ret så lokal. Du kunne få øl og rom, og få din 'drink' i et plasticbæger. Men det lader til at de får nogle sjove timer til at gå der. 

Efter aftensmad skulle aktiviteterne for næste dag bestemmes. Der var både mulighed for at hike og ride, og heldigvis var ti af pigerne klar på at ride selvom de fleste aldrig havde prøvet det før eller kun en enkelt gang. 

Igår var der morgenmad kl. 8 med scrambled eggs. Det var tiltrængt efter store mængder youghurt og cornflakes! Derefter var det afsted ned til stalden, hvor der stod heste opsadlede og klar. Folk blev smidt op, nogle lidt hurtigere end andre, der lige skulle have overvundet en lille frygt. Men det gik fint og vi kom afsted ud i junglen og havde den hyggeligste dag. Vi red knap 10 km, op og ned ad bakke, gennem floder og i tæt jungle. Det var meget sjovt at prøve, og ikke mindst dejligt at sidde på en hest igen! Ved frokosttid bandt vi hestene og gik et stykke til et lille vandfald, hvor vi spiste de bedste pandekager med fyld. På vej hjem var det mere plant og dem der havde fået mod på det fik lov at trave og galopere hjem. Jeg red bagerst og fik et godt grin, men de gjorde det ellers ret godt pigerne. Signe var også med på det hurtige hold ;-) efter knap 5 timer var vi hjemme igen og så blev der bare slappet af, spillet og læst i de flotte omgivelser. 

Ang. omgivelserne så ved man at man er langt ude i junglen og langt væk hjemmefra når man finder en kæmpe edderkop med 5 cm lange ben på badeværelset og et stort firben under tæppet på væggen. Behøver jeg sige at myggenettet bliver pakket tæt om madrassen...

Idag har fem af os været på heldagstur på hesteryg ud til et stort vandfald. Vi red hjemmefra 8.30 og var hjemme igen kl 15. Drengene var taget på heldags hike, så da klokken var 12, mødtes vi ude ved vandfaldet og spiste frokost. Det var virkelig flot, og en af guiderne viste os, hvordan vi kunne kravle op ad klippen og springe 5 m. ned  lige ud for vandfaldet, så det skulle drengene og jeg da lige prøve et par gange. Det var kun os der har redet før der var med, så der blev travet og især galoperet en hel del. De fortalte at vi havde redet 12 km. igår og 20 idag, og det skal jeg lige hilse og siges kan mærkes allerede nu! Området her er utrolig flot med bjerge, jungle, floder og store åbne områder, så det har været helt utrolig natur at ride i. 

Her til aften har vi simpelthen fået den bedste og største bøf med kartoffelmos, mums! Det var godt nok tiltrængt og lækkert efter at have spist tortillaer og bønnemos i lange baner i fem uger nu. 

//Nicoline 

Imens Nicoline og de andre var ude og ride og hike, var vi resterende ni piger hjemme på ranchen og slappede af. Dagen startede med morgenmad kl 8, hvorefter vi lagde os ud på græsset og solede og læste i et par timer. Ranchejeren kom med et sukkerrør som han skar i stykker, så vi alle fik lidt, hvorpå man bare skulle tygge på det, og der kom en sød saft ud, hvilket var lækkert. Da det blev frokost tid stod den på et tortillakursus. De søde damer i køkkenet viste hvordan man lavede dejen og hvordan man lavede dem tynde og flotte, og nogle af de andre piger endte ud med at lave tortillas i både skildpaddeform, sole, bogstaver osv, som vi spiste til en lækker kyllingesuppe, med den bedste gulerodskage til dessert. Derefter spurgte ranchejeren om vi ville med ud i junglen og se på brøleaber. Så to af de andre piger og jeg tog med ham på en mini-hike ud i junglen, dog fandt vi ikke brøleaberne, selvom han kaldte og råbte som en skør abe hele vejen. På turen viste han os en hel masse planter, der både var gode mod blærebetændelse, solskoldelse, myggestik, diarre, og endda også en viagra plante, hvor vi fik noget af barken med hjem. Videre ud i junglen prøvede han at finde edderkopper, slanger, fugle osv, dog uden held. Da vi kom hjem fra vores lille vandre tur, sagde ranch-ejeren at vi kunne koge viagrabarken, hvorefter vi kunne putte det i en te og give det til drengene når de kom hjem. Dette gjorde vi, og de går stadig i uvished, så selvom vi tog på mini hike, med en lidt kikset junglemand og ingen spændende dyr, så endte vi ud med at få en masse sjov og nyttig viden om diverse planter. 

Nu står den på lækker aftensmad, afrejse til Mexico imorgen tidlig. 

//Signe 

Placencia

Søndag 17/2

I fredags var vi tidligt oppe og klar med taskerne kl. 7, hvor vi blev hentet op af en båd. Vi sejlede i 40 min til byen Livinston, hvor vi skulle have ordnet pas igen og vekslet penge. Efter den tur her tror jeg nok, man kan se det smarte ved at være med i EU, for hold op hvor er det besværligt med alle de stempler og papirer, hver gang vi skal ud af og ind i et land. Men det var ellers en meget sjov by præget af reggae, Bob Marley og skæve mennesker. Herefter hoppede vi i båden igen og sejlede knap to timer til Belize. Hernan have fortalt vi ikke måtte have mad og drikke med ind i Belize, så bådturen var en ren snack-fest, så vi kunne få tømt ud i taskerne. Vi blev mødt af nogle skrappe gutter, men de var engelsktalende, wuhu! Signe gør det ellers godt som oversætter med det spanske, men skønt at kunne forstå noget selv også ;-) Efter vi havde været igennem med passene osv. så vi lige byen hurtigt mens vi ventede på bussen. Denne gang var det offentlig transport, i noget der lignede en gammel skolebus uden AC. Sidste skift var med endnu en båd og så var vi på hotellet i Belize. Vi bor i et hus alle sammen, som vi har helt for os selv, og som ligger på stranden. 

Eftermiddagen brugte vi på at teste stranden og poolen, og så var det ellers bare tidligt i seng, for alle var trætte efter en lang dag. 

Igår var noget mere spændende. Vi havde egentlig to hele fridage her, men der var en bådtur, man kunne vælge til, hvor vi ville kunne se bountystrande, snorkle og se de flotte rev og prøve at waveboarde. Dagen startede ud med, at vi blev hentet her på hotellet, og at badebroen knækker halvvejs sammen da vi skal op i båden. Godt nok, så var vi ligesom igang. På vej ud til øen er det åbenbart blæst op. Dvs ret store bølger i en ikke så stor båd, og med en kaptajn der så noget ubekvem ud i ansigtet. Vi ender med at komme ud til nogle øer, hvor vi kan ligge i læ og snorkle. Efter at have snorklet er vejret stadig skidt, så vi kommer op på den lille ø, hvor de er ved at bygge nye feriehuse. Her sidder vi et godt stykke tid og beslutter at spise frokosten der. I mellemtiden bliver der byttet rundt, så ham der var med som guide kommer til at sejle båden hvilket var noget bedre. Vi var i det mindste ikke oppe og lægge, så man var bange for at falde ned i dem, der sad på den anden side. Midt i de der store bølger kaster vi så anker ved et rev og skal snorkle. Jeg kan egentlig godt forstå, at der ikke var så mange der hoppede i, men ja-hatte-klubben var selvfølgelig på. Vi så en rokke og en haj (igen! Det er 2. gang på turen), og ellers forsøgte vi bare at komme omkring i de der bølger. Det var nu meget sjovt. Da vi var sejlet tilbage satte vi halvdelen af ved hotellet, så vi andre kunne waveboarde. Der er lidt tvivl om, hvorvidt det var et wakeboard eller et waveboard, men det var ligesom et snowboard efter båden :-) og det var ret så svært. Nogle kom slet ikke rigtig op mens Kristian var helt oppe og stå, men han har også prøvet det før. Jeg fik boardet op og vendt det og stod der faktisk lidt men jeg kunne sku ikke komme op at stå fra at sidde i knæ uden at ryge på røven. Men det var sjovt at prøve! 

Igår var det også D 16. det vil sige at hele gruppen havde månedsdag, så det skulle fejres om aftenen! Og det blev det i stor stil...

Idag er alle tømmermændsramte. Nogle mere end andre. Der har ikke været noget på programmet, så folk har kunnet gøre hvad de ville idag. Efter frokost var vi nogle stykker der tog ind til byen, hvor der var noget artfestival. Her fik vi et par timer til at gå og fik en tår at drikke. Om aftenen var der fælles mad, og derefter gik folk egentlig rimelig tidligt i seng, så der er ikke så meget at fortælle fra denne dag. 

//Nicoline

Rio Dulce

Torsdag D 14/2

Igår kørte vi fra El Remate og efter en fire timer holdte vi ind for at handle et par småting. Derefter sagde vi farvel til skod-bussen (den kommer vi ikke til at savne), og fik alle taskerne smidt i en båd, mens vi hoppede i en anden. Der var ret godt med læs på i de to lidt små både.. Efter en kort sejltur, var vi på vores nye hotel, ja i læste rigtig nok. Det er sku et rigtigt hotel. Det ligger lige ned til vandet, i området der hedder Rio Dulce, og er bare så lækkert! Nanna, Marianne og jeg var hurtige og fik første nøgle der var til en lille 'lejlighed' med to værelser, badeværelse og altan. Og med udsigt til vandet selvfølgelig! Signe og tre af de andre bor oppe over bådbroen på en slags platform med en seng på hver side og så bare tag over hovedet. De får masser af frisk luft ;-) Da vi havde fået smidt taskerne op, spiste vi frokost i restauranten, og så var det ellers bare på hovedet i vandet og så nyde det sidste af eftermiddagssolen. Resten af dagen og aftenen stod faktisk bare på ren afslapning :-)

Idag har vi haft fridag, men blev tilbudt at tage på en tur ud til et varmt vandfald. Ca. halvdelen af os tog med mens den anden halvdel blev hjemme og dasede. Vi blev hentet op af en båd her på hotellet, da der ikke er så mange andre måder at komme herfra på, og så sejlede vi en halv times tid, gik 2 km. og så var vi ved vandfaldet. Det var en flod hvor der var en anden flod (vandfaldet), som flød sammen. Vandfaldet blev opvarmet af en vulkanstrøm, så det var ret mærkeligt at bade i den kølige flod og så svømme under vandfaldet, hvor det dampede fra fordi vandet var så varmt. Vi kravlede også op på en klippe ved siden af vandfaldet og hoppede 4 m. ned. Der var ikke så dybt så man kom lige ned og ramte bunden, men det var meget sjovt og næsten alle sprang i. På vej tilbage skulle vi lige have en is, og mens vi sad der blev det øsende regnvejr. Efter 10 min. uden nogen forandring besluttede vi os for bare at gå i bikini med håndklædet over rygsækken. Vi blev ret hurtigt ret våde, og da der kom en truck med lad, var vi ikke mange minutter om at komme derop, og så sad vi der i regnvejr og blev kørt ned til båden. Det var nok ikke lige sket derhjemme :-) Da vi kom tilbage på hotellet, var det tørvejr igen, og vi fik frokost, inden Nanna og jeg begav os ud på kajak-tur rundt i området. Da vi lige var kommet tilbage begyndte det at regne igen, og vi synes det kunne være ret sjovt at hoppe i vandet, så det gjorde vi. Nogle gange er det bare meget sjovt at være 10 år igen og løbe afsted på en badebro i øsende regn og springe i vandet på alle mulige og umulige måder ;-)

//Nicoline

El Remate

Hej derhjemme! 

Vi har været uden net de sidste dage, så i får lige de sidste dages aktiviteter :-)

Lørdag 9/2

Imorges pakkede vi færdig og spiste morgenmad 7.30 og kl. 8 gik vi til immigrationskontoret der lå 5 min. fra hostel, hvor vi checkede ud fra Mexico agtigt. Bagefter var det tilbage efter rygsækkene og gå ned til floden, hvor vi blev delt i to små både, og så sejlede vi en halv time op ad floden, inden vi sejlede ind til Guatemala, hvor vores nye bil holdt tæt på. Den er noget mindre end den anden vi kørte i og noget ældre. Der sidder en foran mellem Hernan og vores nye chauffør, og så mangler der stadig sæder til to, men det er lige klaret med to hjemmelavede klapstole, man kan sætte op mellem sæderne. Da jeg var med til at smide taskerne op på taget, jamen så fik jeg da klapsædet og når ja, de første to timer var da også lige på hulet grusvej. Av min røv.... Frokosten var en burger på et lidt snusket sted, og efter nogle timers kørsel mere var vi fremme på det nye hostel i byen El Remate sidst på eftermiddagen. Her bor kun et enkelt par udover os og her er store faellesarealer med hængekøjer osv. Så hyggeligt :-) Det ligger lige ved en stor sø, hvor vi var nede og bade til solnedgangen. Vi havde fælles aftensmad her på hostel, der stod på pasta og kødsovs, og her til aften har vi bare slappet af og hygget. 

Mandag 11/2

Igår var vi oppe kl. 5 og kl. 6.30 stod vi i en stor park, hvor vi skulle se flere mayaruiner og dyreliv. Vi så papegøjer, store og små tukaner, andre farverige fugle, flagermus, en krokodille, mange aber og noget der lignede et kæmpehamster, jeg ikke lige ved hvad hedder på dansk. Parken var virkelig stor og bestod både af jungle, søer og store åbne pladser. Der var vist syv ruiner i alt og deriblandt både pyramider og templer. Pyramiderne har trappetrin hele vejen rundt og altid et ulige antal trin. Templerne har kun en trappe i midten på forsiden. 

Efter at have set en masse spurgte vores guide os, om der var nogle der var vilde med taranteller, og alle var sådan lidt øhm.. Så tog han os med over til et træ, hvor der nok sad verdens største edderkop, og spurgte hvem der havde lyst til at holde. Vi har ikke fået fortalt om vores 'ja hatte'-klub, der består af Frederik, Kristian, Nanna, Marianne, Signe og jeg. Den blev egentlig lavet allerede den første uge, og det går egentlig bare ud på at sige ja til alle udfordringer, og hvis nogle siger nej skylder de tequilashots til hele gruppen. Senest fik vi lavet fletning/snoning med garn i håret og perler i enden. Da drengene kom med hver sin, var vi andre nødt til også at få en. Efter at have skraldgrinet af dem. Men Signe, Marianne og Niels greb den tarantel, som de første og så måtte vi andre jo følge op. Det var faktisk slet ikke slemt. Den er ligesom alt for stor til at være et klamt kryb, men er mere som et rigtigt dyr. Jeg er dog glad for han først viste os hugtænderne bagefter... Efter det gik vi op ad en masse trin til det højeste tempel og spiste frokost med udsigt udover hele junglen, blå himmel og fuld sol. Wauw altså.. Efter det var det efterhånden blevet så varmt at folk ikke orkede så meget mere, så vi så en samling ruiner mere og var tilbage på hostel først på eftermiddagen. Resten af dagen brugte Signe, Nanna, Marianne og jeg på de lokales badebro nede ved søen. Der kommer vist ikke så mange turister her i byen, for hold da op man bliver bare overbegloet, når man kommer sådan fire hvide piger gående. Men vi havde i hvert fald en rigtig hyggelig eftermiddag. 

Aftenensmaden spiste vi på hostel, og så skete der ikke så meget mere. Jeg slukkede lyset kl. 22 og der var total ro, fordi vi havde været tidligt oppe og gået en hel masse ude i parken. 

Imorges vågnede vi af hunde der gøede, haner der galede, hestevrinsken, skolesang og lastbiler. Godmorgen og hej til hønsenettet der er det eneste for vinduerne.. Idag har vi været ude og besøge en skole der er lavet af organisationen 'Hearts in action', som er en organisation, der er finansieret af fonde og sponsorater. De har fået tildelt det her store stykke jord, hvor de har bygget de bedste skolefaciliteter for områdets fattigste børn. Vi blev hilst velkommen og blev vist rundt på området, og fortalt lidt om hvordan tingene foregik. De vil gerne være selvforsynende med vand og energi, og hovedformålet er ikke bare at lære børnene at læse og skrive, men at opstarte deres egen business. Der var derfor både sløjd, håndarbeje, lektioner i gartneri osv., da de ved, at det er sådan, de giver børnene de bedste muligheder. Signe, Marianne, drengene og jeg sagde ja til at arbejde og var med til at rive deres gamle kirke ned. Vi fjernede tre trailerlæs sten/fliser og rev tre trævægge ned. Det var hårdt i varmen, men det hele værd når man tænker på, hvor længe det ville have taget de to gutter at lave alt det arbejde, vi fik klaret på knap to timer. Derefter havde vi en times leg med børnene, der bare var helt vilde med besøg. De rendte rundt og fotograferede alt med vores kameraer og sprang rundt som vilde aber. Eller det vil sige at nogle fik flettet hår af pigerne mens vi andre løb rundt og havde en dreng om hvert ben, en der hev i hver arm og en der hang foran og en på ryggen. Det var så varmt, men en kæmpe fornøjelse at løbe og tumle rundt på græsset med børnene, der bare strålede af glæde. 

Vi spiste frokost med de ansatte og frivillige arbejdere og havde til sidst et kort foredrag om organisationen. Det er virkelig flot hvad de gør for de her fattige børn, for at få dem til at bryde mønsteret og give dem mulighederne for en bedre fremtid. Det har været en rigtig god dag og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver friviligt arbejde sådan et sted :-)

Tirsdag 12/2

Imorges tog vi afsted kl 9 og kørte en halv times tid ud til junglen, hvor vi skulle zipline. Vi blev kørte i en stor åben jeep agtig bil, hvor det både gik stejlt op og ned, ud til hvor vi skulle starte. Alle fik handsker og seler på, og så var det ellers bare op på første platform, hvor vi skulle zipline fra. Så blev vi ellers bare sendt afsted en efter på en line gennem junglen. Vi havde vist otte stop undervejs. Det var ikke noget vildt adrenalinkick, men meget sjovt og vi så også aber undervejs :-)

Efter det kørte vi ud til vandet, hvor vi spiste frokost, inden vi alle skulle i en båd og ud til en lille ø. På øen var et 'animal rescue center' for vilde dyr som papegøjer, ænder, aber, krokodiller, jaguarer, nogle lidt mindre kattedyr osv. De tog både sårede dyr ind, men også dyr der var forsøgt holdt som kæledyr eller lignende. Hvis der var mulighed for at sætte dem fri igen blev de det, men det var specielt svært med aber der blev menneskevante og papegøjer der lærte at tale. Det ene kattedyr havde mistet benet og kunne heller ikke sættes ud igen. Det eneste der var på denne lille ø var dyrene, som de sejlede ud til når de skulle passes, så de så ikke særlig mange forskellige mennesker normalt. 

Sidst på eftermiddagen, efter et besøg hos lægen (maveinfektion.. Ja det måtte jo ske) hoppede nogle af de andre i søen og så solnedgangen, mens 'ondt i maven'-holdet lå i hængekøjerne på hostel og slappede af. Efter fælles mad havde flere af de andre købt ind til lidt hygge druk, hvor vores nye guide Hernan også var med. Han er sku en fin fyr :-)

//Nicoline

Nueva Alianza

Fredag 8/2

Tidligt igår morges kørte vi fra San Cristobal med en 10 timers køretur foran os. Første del af turen var rådden bjergkørsel, men stærkt dopet af mexicanske kørepiller blev det ikke til mange vågne timer. Vi spiste frokost i Palenque tæt på det hostel vi boede på før San Cristobal. De sidste 4 timer tog vi uden stop så vi var fremme i Nueva Alianza ca. kl. 18. Til forskel fra før er dette en høj jungle, hvor vi bor i en lille landsby lige ned til floden, hvor Guatemala ligger lige ovre på den anden side. Det var vi nede og se igår og høre brøleaberne, der mest af alt lyder som dinosaurere. Byens eneste restaurant ligger her på hostel, så det var der vi spiste sidste middag med Fernando, Greta og chaufføren Andres. I denne anledning holdt Kristian en lille afskedstale og de fik hver især et armbånd med navn på som tak for nogle gode uger med fantastiske oplevelser. 

Idag var det tidligt op igen med morgenmad på restauranten kl. 6.30 og derefter en times kørsel til landsbyen hvor vi skulle riverrafte. Vi blev fordelt i fire både med hver vores styrmand bagerst. De spanske  kommandoer for fremad, tilbage, op med padlen og ned og sidde i båden blev lært og så var det ellers bare at kaste sig ud i det. Det var MEGA sjovt! Vi sejlede udover flere vandfald, både store og små. På et tidspunkt skulle alle mand op af bådene, og så blev de smidt ned ad et vandfald på 3 m. og så skulle vi ellers bare hoppe i efter og kravle op i bådene igen. Efter et par små vandfald mere var der et stykke, hvor vi kunne hoppe i og bare flyde med strømmen, og så tog vi også nogle rutsjeture ned ad nogle lidt små vandfald, der kom på vejen. Ellers var det bare fantastisk flot at ligge der på ryggen og kigge op på en helt blå himmel og flot natur omkring sig. 

Da vi var færdige med riverraftingen gik vi et godt stykke i junglen op til en gammel lille mayaruin og derefter videre til et større vandfald, hvor der var frokost bestående af kiks, ost, oliven, pølser, nødder og vandmelon. Her badede vi også og sprang i fra en klippe der var 3-4 m. høj og der kom næsten alle da i, selvom man skulle hoppe lidt langt ud for ikke at ramme en træstamme. 

Efter en halv times march i junglen var vi tilbage i landsbyen, hvor vi fik tørt tøj på og så gik turen ellers tilbage til hostel. 

Eftermiddagen blev brugt på hygge og spil, nogle solbadede og andre havde fælles træning. Vores nye guide Hernan kom, hvilket desværre betød at Greta og Fernando skulle afsted. Alle fik en krammer og de vil forsøge at komme til vores afskedsfest inden vi rejser hjem. 

Aftensmaden spiste vi på restauranten med Hernan, der er lidt ældre og mere garvet end Fernando og med masser af humor. Fremover bliver det kun ham der skal være med os, så det skal helt sikkert nok blive sjovt :-) 

//Signe og Nicoline

San Cristobal

Beklager den sløve opdatering, men her kommer lidt fra de sidste dage :-)

Så er vi kommet til San Cristobal, der er en ret stor by, som ligger  2 km højt oppe. Det var en sej køretur på over 6 timer med ren bjergkørsel. Vi gjorde dog stop på vejen hvor vi bl.a. så endnu et rigtig flot vandfald og spiste frokost med udsigt over bjergene. Vi havde fået at vide her var rigtig koldt oppe, men når solen er fremme, om dagen, kan man sagtens have shorts og t-shirt på men om aftenen og natten, der er det noget koldere end hvad vi er blevet vant til. Første dag her stod på citytour, hvor vi både så mayaernes og spaniernes kirke, kateralet og et tempel. To af tingene lå højt oppe efter en masse trapper, så efter at have trasket rundt hele dagen på marked også, var man altså godt brugt i benene. Bortset fra det er det en rigtig flot by med hyggelige gågader og mange cafeer og restauranter. De indfødte der bor i bjergene kommer hertil for at sælge deres varer på markederne, men ellers er det meget turistet. 

Igår startede vi dagen med en lidt kortere køretur til byen San Juan Chamula, der liggere højere oppe i bjergene. Her har de deres egen tradition, regler og love. Man må bl.a. ikke fotografere indbyggerne, da de tror det stjæler sjælen. Vi så deres kirkegård, hvor de stadig bruger mayaernes kors, der er lavet som et kryds i stedet. Korsene kunne være forskellige farver. Sort hvis man var død som ældre, hvidt hvis man døde ung og andre fik et blåt kryds. Som sagt er det karneval her lige nu, og det fejrer de ved at ofre en ko, hver dag, i fire dage. Det foregår ved at de slipper den løs på main plaza og jagter den rundt inden de slår den ihjel. Da vi kom var den heldigvis død, og de stod i en rundkreds rundt om den og sang, mens nogle andre i ens dragter spillede til. Meget specielt at se og de blev heller ikke særlig glade, da vi stoppede op og kiggede. Derefter skulle vi ind i kirken. De har ingen stole og bænke, da de ikke ser det nødvendigt, når man knæler og ikke sidder ned når man beder. Der var grannåle over hele gulvet, og rundt i hele kirken var billeder af forskellige helgener, der næsten alle holdt et spejl foran sig, der skulle beskytte dem mod alt ondt. Man kunne se at der engang havde været en høj ramme hvor der havde været billeder i, men de var taget ned ved gulvet, så de kunne være tættere på dem. De tænder små lys og sætter på gulvet foran den helgen, de gerne vil bede til. Det er meget normalt at tage høns med ind og ofre sammen med cola og deres lokale drik Pox, der er en slags snaps lavet på sukkerroer og korn. Alt i alt var det en meget speciel oplevelse at se et så anderledes lille samfund, der har opfundet helt egne ritualer at leve efter. 

Tilbage i San Cristobal besøgte vi først et rav museum, da staten Chiapas vi er i, i mange år har fundet og specialiseret sig i rav. Her viste de hvordan man kunne se forskel på ægte og falskt rav, vi fik set mange forskellige slags og film om hvordan de laver stenklumperne med rav i til fine stykker. De havde en af de fem ravstykker, der var fundet i verden med et dyr indeni. Denne var en skorpion. 

Derefter gik turen til et jadestensmuseum. Jadestenen blev allerede fundet og brugt af mayaerne, og blev senere hen kaldt det mexicanske guld. Mayaerne lavede flotte masker som deres konger fik på i graven. Vi så bl.a Pakals maske, som var ham der havde været konge i Palenque.

Til sidst rundede vi byens chokolade museum, da lige dette område er meget kendt for deres kakao- og kaffebønner. Mayakongerne havde fx deres egen kakaokop, som de fik med sig i graven. Så her går det altså mange år tilbage at lave kakaodrikke..

Vi spiste frokost på en rigtig mexicansk restaurant hvor man bl.a kunne vælge forskelligt indhold til sine tacos og enchiladas. Nanna og jeg bestille to små tacos med kartoffel og chorizo der var braset på panden,  en med champignon og ost og en stor enchilada med kylling og ost. Så kunne man gå op og fylde dem med salsa, guacamole, forskellige chilisauce osv osv. Det var virkelig godt..

Resten af dagen stod på fri leg, dvs shopping på det store marked med alle håndlavede varer :-)

Idag har vi været på bådtur i en stor kløft heroppe i bjergene. Vi sejlede i 1,5 time og det var bare så flot! Nogle steder var vandet 120 m. dybt og klipperne over vandet 1000 m. høje. Vi så også tre krokodiller der lå og hyggede sig inde ved breden. Vandet i kløften bliver brugt til at lave energi til flere steder i Mexico og Guatemala ved hjælp af en dæmning og turbiner. De er meget miljøbevidste her om mange ting. Det havde jeg måske ikke rigtig regnet med.. 

Vi var hjemme igen til frokost, som vi spiste på hoste,l og derefter var det ud i byen og få købt de sidste ting på markedet. Fernando og Greta forlader os desværre på fredag, når vi tager til Guatemala og da hele dagen imorgen skal tilbringes i bil besluttede vi at lave afskedsmiddag på hostel idag. Pastasalat med pandekager og is til dessert. Det synes vi var rimelig dansk :-) Det er rigtig ærgeligt de ikke skal med os videre, men Greta vil forsøge at komme med os igen når vi er tilbage i Mexico, så det håber vi. De har virkelig bare gjort vores første tre uger så gode. 

Her til aften har nogle stykker af os siddet ved bålet med guitar, fløjte, trommer og sang. Alle på hostel er så venlige og snakkesalige og her til aften var vi danskere, australiere, en finne, tyskere, amerikanere og en franskmand. Så hyggeligt :-)

Imorgen tager vi afsted kl. 7 og skal køre i 10 timer, så det bliver en lang dag med køresygepiller...

Håber at i alle har det godt derhjemme. Vi har det fantastisk, og det er vildt som de første tre uger bare er fløjet afsted!

//Nicoline

Billeder fra maya-ruinerne, vandfald mm.

 Der spises hajkoed

 Bagved vandfaldet

 Ved maya-ruinerne

 Maya-ruinerne

Et par forskellige billede fra de sidste par dage! Vi har det skoent og nyder livet :-)

Billeder fra dykning på Cozumel

Hola!

Under alle de forskellige dyk på Cozumel var vi så heldige at have kameramand med. Hele dykkercrewet var så flinke og sjove at være på tur med, at det var alle penge og tid værd :-)

Vi har fået en CD-rom med 250 billeder på som jeg lige synes i skal have et lille kig i. Resten må i se i Danmark.



Først er der lidt billeder af prøvedykket vi lavede fra strandkanten af.



Mig



Igen

Signe, Simone og Kristian



Fernando - vores guide, der også er dykkerinstruktør



Så blev det tid til rigtig dykning fra båd. Rigtig rigtig flotte koralrev og rigtig mange mærkelige dyr, men fedt!

Meget stor ål på 3 meter

Vores dykkerinstruktør



Holdet fra den sidste dykkertur, hvor vi ikke var så mange.
Fra venstre: Cecilie, Signe, Marianne, Kristian, Fernando Fernando, mig, Greta (vores anden guide, Marco og en eller anden)



Le boss

Kæmpe hummer

Båden



Hele dykkerholdet (Jeg er nr. 2 fra venstre og Signe den næste)




Man ser bare død godt ud i det udstyr.



Som sagt er der mange mange flere billeder, men det tager en krig at lægge op når nettet ikke lige er tip top :-)

//Nicoline