tirsdag den 29. januar 2013

Merida og Campeche

Hej derhjemme :-)

Så har rygsækkene været på igen, og vi er nu kommet til Campeche, der er en rimelig stor by, som ligger ned til vandet. Da vi kørte var det ligesom at være i LA med stranden, palmerne, det brede fortov osv.

Siden sidst har vi haft tre overnatninger i Merida på et rigtig fint hostel med pool og det hele. Skønt nu hvor det er over 30 grader! I søndags sov vi lidt længe, så håndboldfinale (ikke noget at råbe hurra for...) og efter frokost tog nogle af os en tur til en mindre by, hvor vi så franciskanernes kloster og en maya ruin. Det er kind of en pyramide de byggede, for at komme tættere på guderne. Mange trappetrin, men flot udsigt!
Igår var vi tidligt oppe og ude og se et universitet der forskede i havdyr. Det var både med henblik på medicin, men også med fiskeopdræt i et forsøg på at bevare dyrelivet i havet. Bagefter kørte vi ud til en øde strand, hvor der bare kun var os. Meget hyggeligt :-) Frokosten spiste vi på en lokal fiskerestaurant i en lille by inden turen gik tilbage til Merida. Eftermiddagen stod på salsalektion på hostel, Signe, Nanna og jeg tryllede mad i køkkenet til alle mand og resten af aftenen stod på hyggedruk, spil og lege. Jeanette på turen havde fødselsdag, så det skulle selvfølgelig fejres. Drengene havde udnævnt sig selv som toastmastere og sørgede for, at næsten alle fik tildelt en titel, der skulle holdes tale ud fra. Meget underholdende!

Idag har vi kørt en lidt længere tur til Campeche, hvor vi gjorde to stop undervejs. Første sted var hos en hattemager, der lavede de fineste hatte, vifter, armbånd, nøgleringe osv. Alt sammen ud af palmeblade. Virkelig flot håndarbeje, og der blev da også købt lidt af hvert :-) andet stop var noget mere besynderligt... Det var en kirkegård oprindeligt lavet af mayafolket. Folk blev lagt i 'kister' i nogle år, indtil der kun var knogler tilbage. De blev så rengjort og lagt i æsker med fine klude, og gerne så familen var samlet. Det var meget mærkeligt at gå rundt mellem knogler og kranier.. Bagefter var vi hos den lokale bager og købe brød til frokost. Fernando sagde de var meget kendte for deres brød, men dem der siger det har vist aldrig været hos en dansk bager ;-)
Her til eftermiddag har vi været ude ved vandet og se soldnedgangen. Så flot at bare sidde der og se den gå ned bag havet. I skrivende stund sidder vi øverst oppe på hostel i udekøkkenet og laver mad med udsigt over byens tage.
Imorgen skal vi på citytour og forhåbentlig slappe lidt af. Vejrudsigten siger nemlig 35 grader!

Mit kamera kan af en eller anden mærkelig årsag ikke overføre billeder lige pludselig, så i må lige nøjes med lidt forskelligt de andre har lagt op :-)

Maya ruinen













Oppefra

Fra stranden igår - Mexico 13!













Klar til at rapelle ned i grotten, da vi var i junglen.














Håndboldfinale over Skype klasket op på fjernsynet i receptionen.















Solnedgangen her til aften















Adios!

//Nicoline


Ingen kommentarer:

Send en kommentar